...lidt om modsatte egenskaber

 
Måned efter måned samles vi i en loge af bar mænd i en stræben efter at udvikle os. Forhåbentlig bliver vi også bedre af det, men hvis der er nogen mand, der tror, at han kan gennemføre en udvikling til det bedre uden en kvindes hjælp, så tager han grueligt fejl. Vi vil heller ikke nå langt i den kongelige kunst, hvis vi ikke lader en kvinde tage os ved hånden og lader hende føre os ad veje, som vi ikke vil kunne finde uden hendes hjælp. Evnen til at føle kærlighed er f. eks. en uomgængelig betingelse for åndelig udvikling. Hvordan skulle manden dog kunne udvikle denne kostelige evne uden en kvindes hjælp. Dels lærer manden at føle kærlighed ved at føle kærlighed til en kvinde, dels lærer kvinden ham, hvordan man udvikler denne evne til større fuldkommenhed, for kærligheden er en kunst, som er mere eller mindre medfødt hos kvinden, men som manden først må lære at udvikle.
Og hvis manden ikke lære de kvindelige egenskaber at kende og lærer at udtrykke de egenskaber, som er typisk kvindelige, kan han ikke blive ét med sin sjæl og derved blive til et helt menneske.
Hvilke egenskaber er det så, manden skal blive bevidst om og opnå færdighed i for at blive et helt menneske? Det er alle de egenskaber, som man almindeligvis kalder typisk kvindelige. Det er ømhed og kærlighed. Det er blidhed og blødhed. Det er modtagelighed. Det er omsorg og barmhjertighed. Det er spontanitet og impulsivitet. Det er ydmyghed og hengivenhed, men frem for alt kærlighed, alle disse egenskaber må manden tilegne sig, hvis han vil blive et helt menneske.
De mandlige og de kvindelige egenskaber er modsatte egenskaber. Blødhed og fasthed er f. eks. diametrale modsætninger, og modsætninger lader sig ikke forene uden at miste deres oprindelige egenskaber. Som ild og vand er uforenelige, er de mandlige og de kvindelige egenskaber i realiteten også uforenelige. Derfor er det svært for et menneske at indeholde både sit eget køns egenskaber og det modsatte køns egenskaber, men man kan lære at skifte i mellem dem, så man på forskellige tidspunkter kan være både hård og blød, få gange oplever man at modsætningers grænser overskrides f. eks.  i forbindelse med tårer.
Ved gråd kan man nemlig komme til at opleve, at helt uforenelige modsætnin­ger pludselig forenes. Man kan komme til et stadium, hvor man f. eks. ikke mere ved, om man græder, fordi man er ulykkelig, eller fordi man er lykkelig. Man befinder sig i en grænseoverskri­dende tilstand, hvor sorg og glæde ikke længere er modsætninger, men er forenede i en tilstand der er umuligt at beskrive med ord.
Lad os altid huske, at uden kærlighed, omsorg og barmhjertighed, spontanitet og impulsivitet, ydmyghed og hengivenhed, kommer vi ingen vegne i den kongelige kunst, en kunst som foreskriver os, at være klar i tanke, ord og handling, vi skal være stolte, åbne og ærlige, ikke mindst om egne fejl. Vi skal være kærlige, udvise næstekærlighed, vi skal i det hele taget være et godt og lysende eksempel på hvad en levende bevidsthed kan give af indre og ydre styrke.