Gamle scene den 23. og 24. maj 2023
Billetter kan bestilles på Det Kgl. Teaters hjemmeside.
I samarbejde med Cirkel-Ordenens selskabslokaler v/restauratør Peter Hansen, støtter Cirkel-Ordenen arrangementet med traktement i pausen.
I krigens uhyggelige skygge er det ofte let at overse kunstens styrke.
Alligevel er det svært at forestille sig et samfund, som ikke kan udtrykke dets kultur uden at dets kunstnere giver den vinger.
Ukrainsk kultur er under et ubegribeligt pres på grund af Ruslands snart tiårige angrebskrig; hundredvis, hvis ikke tusindvis af Ukraines kunstnere er blevet sendt til frontens skyttegrave eller tvunget i selveksil fra hjemlandet og revet bort fra deres kære…
– ikke så få endda revet bort for altid.
Helt ekstraordinært i Europa bliver der derfor den 23. og 24. maj 2023, på Det Kongelige Teaters Gl. Scene vist ukrainsk kultur af højeste karat:
Den ukrainske eksilballet – United Ukrainian Ballet – kommer til Danmark unikt at opføre “Step Lightly” af den verdensberømte koreograf Paul Lightfoot og Sol Lèon, samt balletten “Wartime Elegy” den ukrainske ballet, skabt i krigens første kaotiske dage.
Fra Kyiv kommer tillige – blandt andet – de internationale operastjerner Olena Bielkina, mezzosopran, og Serhii Mahera, bassist, samt den nye stjerne på operahimlen Yuriy Mynenko, kontratenor. Børne danse-ensemblet; ”Ensemble Virskogo”, grundlagt i 1937, som har optrådt i over 60 lande verden over – sætter også en prik over i’et. Hertil vises nogle af den klassiske ballets stærkeste pas de deux’er bliver opført af verdensberømte ukrainske solister opført med styrke og elegance som sjældent ses.
Det ukrainske præsidentpalads har overfor dette sublime program kvitteret med at sende Det Ukrainske Nationale Præsidentielle Orkester, under ledelse af maestro Husak Maksym, til København for at spille fra Det Kongelige Teaters orkestergrav.
Indtægterne fra aftens billetsalg går ubeskåret til førstedame Olena Zelenska’s humanitære fond som støtter børn, og dermed Ukraines fremtid.
I krigens uhyggelige skygge er det ofte let at overse kunstens styrke.
Kom og kæmp med kunstnerne, kom og se hvad Ukrainerne ofrer deres liv for også at bevare.