Æresbroder Knud-Erik Jakobsen fylder 99 år

Æresbroder br. 862 Knud-Erik Jakobsen fylder 99 år den 27. oktober 2020.
I dagens anledning overbringes en lykønskning og en god flaske portvin til æresbroder Knud-Erik, som opholder sig på Betaniahjemmet på Frederiksberg.
Cirkel-Ordenens brødre ønsker æresbroder Knud-Erik Jakobsen et hjerteligt tillykke med fødselsdagen.

Covid-19 Nye restriktioner

Det vil sikkert være alle bekendt at statsministeren i fredags på et pressemøde introducerede nye tiltag for at begrænse Corona/covid19 smittespredning i Danmark. En af de restriktioner, som træder i kraft fra i morgen, mandag den 26. oktober er en begrænsning af forsamlinger på maksimum 10 personer.

For at beskytte os selv og begrænse smittespredning i logen vil Cirkel-Ordenen selvfølgelig følge statsministeren og myndighedernes anbefalinger. En enig Storloge har derfor på et ekstraordinært storlogemøde, besluttet at alle aktiviteter i logen de kommende 4 uger annulleres. Dette betyder at logen er lukket, foreløbigt frem til og med onsdag, den 18. november 2020. Når vi nærmer os udløbet af denne 4-ugers periode vil vi orientere om fremtidige arrangementer i december.

 

Cirkel-Ordenens Selskabslokaler har fået ny restauratører.  

Cirkel-Ordenens Selskabslokaler har fået ny restauratører
fra den 1. august 2020.  

Dan Løvenhertz Danielsen og Ole Stangerup har overtaget lejemålet efter tidligere restauratør Johnny Lykkegaard og de vil fremover drive Cirkel-Ordenens Selskabslokaler.

Dan Løvenhertz Danielsen er faglært tjener og bartender og har 25 års erfaring indenfor restaurationsbranchen.
Dan har drevet forpagtningen på Damhuskroen i Rødovre og har opbygget og drevet Sallingvej Selskabslokaler og Lounge.

Ole Stangerup er uddannet cand. merc. i afsætningsøkonomi og var i hans unge dage i lære som tjener på Hotel 3 Falke.
Ole har haft lederjobs hos bl.a. Nesa, PostNord, KMD og StroedeRalton.

Dan Løvenhertz Danielsen og Ole Stangerup driver også firmaet Festklar.dk, som leverer fester og events til virksomheder og private.

Kontakt til restauratør:   info@festklar.dk eller tlf.: +45 73 70 70 35

Coronavirus/Covid-19 Update – Info til brødre og svigerinder

Som en konsekvens af den alvorlige udvikling omkring Coronavirus/Covid-19 kan det meddeles at alle arrangementer i
Cirkel-Ordenen,
foreløbig frem til onsdag den 2. september 2020 er aflyste.
Det gælder alle kulturelle og sociale arrangementer for svigerinder og brødre, samt møder i Storlogen og de 3 grader, de kommende onsdage.
Desværre er vores Herreskov, Enkeskovtur, samt Familieskovtur også aflyste.
Situationen vil selvfølgelig blive fulgt nøje og meddelelser om fremtidige aktiviteter vil blive fremsendt når sikkerhedsmæssige forhold tillader det.

En ændret verden 2020

En ændret verden 2020
”sammen hver for sig”

Hvad var det dog der skete,
i marts gik verden helt i stå,
vi var ej forberedte,
at det så galt ku` gå.
En virus rundt i verden for,
den plantede sig på denne jord,
Corona ramte mange,
med dødsfald nogle gange.

Vort lille land blev lukket ned,
en dag da fik vi den besked,
arbejd hjemme, hvis du kan,
de strenge ordrer lyder man.

En forårsdag så smuk med sol,
jeg sidder i min lænestol,
får nye informationer.
Jeg glæder mig til morgenlys,
der starter med salme eller sang
i hele landet, hvor vi bor,
så er vi sammen, som et kor,
og aldrig helt alene.

Min ild i hjertet stadig brænder,
Vi ved ej, hvad der hænder?
Men en dag vender lyset tilbage.

Kærlig hilsen Birthe Splidsboel

90-års fødselsdag

Æresbroder br. 948 Christian Christiansen fylder 90 år
den 27. marts 2020.

Æresbr. Christian blev optaget i C.O.
den 1. december 1976.
I årene 1994 – 2003 var æresbr. Christian C.O’s Stormester og ved den efterfølgende Stiftelsesfest i 2004 blev æresbr. Christian udnævnt til Æresbroder.
Æresbr. Christian var i Storlogen fra 1982 – 2003.
Æresbr. Christian har altid været meget aktiv i C.O. og især arbejdet i Enkeudvalget har været en af hans store passioner igennem 29 år.
Derudover har æresbr. Christian været aktiv i Sygeudvalget, Økonomiudvalget, Den Humanitære Fond, Kontaktudvalget,
Bladudvalget, Kulturudvalget og Lovudvalget.

Coronavirus/Covid-19 – INFO til brødre og svigerinder

Som en konsekvens af den alvorlige udvikling omkring Coronavirus/Covid-19 kan det meddeles at alle arrangementer i Cirkel-Ordenen, foreløbig frem til onsdag den 13. maj 2020 er aflyste.
Det gælder alle kulturelle og sociale arrangementer for svigerinder og brødre, samt møder i Storlogen og de 3 grader, de kommende onsdage.
Situationen vil selvfølgelig blive fulgt nøje og meddelelser om fremtidige aktiviteter vil blive fremsendt når sikkerhedsmæssige forhold tillader det.

Kulturarrangement

Thomas Sloth og Per Christoffersen gæster Cirkel-Ordenen
Arrangementet holdes 5. februar 2020  kl. 19:00. Falkoner Allé 96

80′ERNES FEDE DANSKE HITS

Kom og få en sjov og stemningsfuld aften, hvor publikum tages med på en rejse om 80’ernes fede danske hits. 80’ernes musikscene var prydet med store danske navne, der rystede udødelige hits ud af ærmet. Foredraget giver små anekdoter og fede 80ér-hits af bl.a. Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Rocazino, Rugsted & Kreutzfeldt, Tøsedrengene, Gnags, Dodo and the Dodos og mange, mange flere.

Bag den skarpe underholdning står to stærke og idérige personligheder.
Thomas Sloth er en velkendt eventmager og foredragsholder, der leverer underholdende og inspirerende foredrag for alle sanser.
Per Christoffersen har sunget og spillet musik professionelt i mere end 30 år. Han kan spille på flere instrumenter, og er samtidig en del af rockbandet ’Blue Sound’ – der spiller al god klassisk rock.

Thomas Sloth leder os sikkert igennem aftens foredrag, ledsaget af Per Christoffersen med stemningsskabende underlægningsmusik. Undervejs spiller og synger Per nogle af de kendte numre der hører til foredraget – og publikum kan bare ikke lade være med at synge eller klappe med.

Et foredrag, der sparker stemningen i top.