At blive optaget som broder i Cirkel-Ordenen er som et kursus for livet, et kursus der ikke kan gennemføres på en uge, en måned eller et år. Derfor omtales en frimurer også som et søgende menneske, der søger at forstå meningen med livet, på godt og ondt.
Det frimureriske tankesæt er så omfattende, at læren ikke kan erhverves på én gang, men må læres skridt for skridt. Derfor er Cirkel-Ordenens Johannesloge opdelt i tre grader.
Som broder i Cirkel-Ordenen lærer du, at uden kærlighed, omsorg og barmhjertighed, spontanitet og impulsivitet, ydmyghed og hengivenhed, kommer vi ingen vegne i den kongelige kunst, en kunst som foreskriver os, at være klar i tanke, ord og handling. Vi skal være stolte, åbne og ærlige, ikke mindst om egne fejl. Vi skal udvise næstekærlighed. Vi skal i det hele taget være et godt og lysende eksempel på, hvad en levende bevidsthed kan give af indre og ydre styrke.
Hvad er så humanitær?
Hvis vi søger på ordet humanitær, så står der i Nudansk Ordbog følgende: “menneskevenlig” oversat fra middelalder latin, som igen henviser til ordet humanitet, hvor følgende ord springer frem: “menneskelighed”.
Men hvad er menneskelighed? Hvad gør at du har menneskelighed?
Hvis vi sætter det lille ord “med” foran menneskelighed, så får ordet lige pludselig en helt anden og mere klar betydning.
For medmenneskelig / medmenneskelighed står følgende i nudansk Ordbog: “At man viser kærlighed til andre mennesker. At nære medmenneskelige følelser, selv over for sine fjender”.
For at vi kan være medmenneskelige skal vi lære at kende os selv, og det er et arbejde vi kan fortsætte med resten af vores liv. Det kan godt være vi mener, at vi kender os selv, men så må vi jo først indrømme at vi faktisk ingenting ved.
Men kan erkendelsen af, at vi ingenting ved, på nogen måde hjælpe os? Den græske filosof Sokrates ville helt ufortrødent sige “JA” til det spørgsmål. For når vi mennesker først erkender, at vi ingenting ved, kan vi begynde forfra og tage al viden fra den egentlige begyndelse. Det er blandt andet det fundament vi skal bygge os op omkring “at kende sig selv, at erkende sig selv”.
Vi har alle noget, som vi sætter stor pris på, og noget, vi hader. Vi har en mening om livet – og vi har noget, vi vil kæmpe for, fordi vi er af den mening, at det er det rigtige. Det er nødvendigt for et samfund. Vi kan ikke klare os som et helt samfund, hvis vi ikke kan lade vore tanker komme til udtryk overfor hinanden. Vi skal derfor tale med vore medmennesker om disse tanker. Kommer ideerne aldrig til udtryk, så vil samfundet ikke kunne forny sig, ej heller vores lille samfund her i Cirkel-Ordenen.
Når vi stiller de spørgsmål må vi prøve at finde et svar, men svaret er måske kryptisk og svært at finde.
Vores liv er bygget op omkring et fundament, men hvad er det fundament? Først og fremmest har vi alle fået forskellige opdragelse og påvirkninger som har præget os på forskellige måder.
Men hvor kommer disse påvirkninger fra?
- Fra hjemmet
- Blandt venner
- I skolen
- Fra samfundet
Derfor : Kend dig selv. Både dine potentialer, men også dine begrænsninger. Potentialerne skal dyrkes, og begrænsningerne skal overskrides, så vidt det overhovedet er muligt.
Så erkend dig selv uden at beklage dig, se oprigtigt på hvad du kan og hvad du ikke kan, find det sted du er nået til i den store sammenhæng og begynd så vandringen på din egen vej, og her er en logeaften en stor hjælp til selvhjælp.
Erkender man først sig selv med fejl, følelser og manglende viden, har man muligheden for at kende sig selv og man vil kunne konkludere at en humanitær frimurer er et menneske, der har det fornødne overskud til at hjælpe andre.
Bruger man disse fundamentale livsregler, som frimureriet lærer os, så hæver man livskvaliteten, ikke blot for sig selv, men også for sine medmennesker. Den frimureriske lære er først noget værd, når den omplantes til det virkelige liv, hvor frimureriet kan medvirke til at skabe balance og harmoni i hverdagen.
Cirkel-Ordenens Johannesloge er baseret på Ordenens mere end hundredårige grundidé, som tager sit udgangspunkt i Den Forenede Storloge af Englands “Book of Constitutions” fra 1723 samt de gamle landemærker.