At blive optaget som broder i Cirkel-Ordenen, er som et kursus for livet, et kursus der ikke kan gennemføres på en uge, en måned eller et år. Derfor omtales en frimurer også som et søgende menneske, der søger at forstå meningen med livet, på godt og ondt.
Det frimureriske tankesæt er så omfattende, at læren ikke kan erhverves på én gang, men må læres skridt for skridt. Gennem vores 3 grader i Johanneslogen instruerer vi vores brødre i bestemte grundlæggende, moralske principper, uden dermed at gøre krav på at have monopol på disse moralske principper, eftersom de er fælles for alle. I Cirkel-Ordenen præsenteres de ved hjælp af en særlig metode, og den er enestående i den forstand, at ingen andre organisationer, ud over andre frimurer systemer, anvender tilsvarende fremgangsmåder. Det er altså ikke de moralske principper, men systemet, der er karakteristisk for frimureriet.
Som frimurere anvender vi en særlig metode til at kaste lys over de moralske principper. Vi benytter allegoriernes og symbolernes gamle metode. Vi ser menneskets forhold til det guddommelige udtrykt igennem ceremoniel symbolik. Cirkel-Ordenens Johannesloge benytter en symbolik, som gennem ceremonielle optagelser og instruktioner resulterer i, at de moralske principper præges i sindet og hukommelsen.
Alle former for allegori og symbolik er kendetegnet ved, at de på samme tid skjuler og åbenbarer det, der symboliseres. Det, som åbenbarer sig for det indre syn, er skjult for det fysiske øje.
I umindelige tider har optagelse som frimurer været betinget af troen på en Guds eksistens. En frimurer er derfor forpligtet til aldrig at handle imod sin samvittighed. En frimurers religion er en privat sag, forudsat at han tror på universets altstyrende mester.
En frimurer lærer at betragte sig selv som en af de byggesten, der skal benyttes til at opføre menneskehedens åndelige tempel, og det er derfor en pligt at forædle karakteren sådan, at man er i stand til at udfylde sin plads. Frimureren lærer, at det er nødvendigt løbende at justere og kontrollere sine tanker, følelser og handlinger.
En frimurer er forpligtet til ikke alene at tro på, men også at udøve praktisk solidaritet, og dermed fungere i harmoni med sine medmennesker.
Frimureriet er ikke en kirke. Frimureriet er ikke en religion. Det er en sammenslutning af mennesker, der vedkender sig, at de har en tro på et skabende princip.
Ved at lægge vægt på en naturlig moral forsøger Cirkel-Ordenen først og fremmest at inspirere brødrene til at praktisere Ordenens grundprincipper i det daglige liv, ved at bringe fornuft og samvittighed sammen Blandingen fører til et bedre liv for én selv og ens medmennesker.
Først og fremmest kan det siges, at det at træde ind i logen og tage plads blandt sine brødre og ligemænd for at deltage i mødet, giver én en uhåndgribelig og uforklarlig fornemmelse af ro, tryghed og gengældt tillid, som ikke findes ret mange andre steder.
Frimureriet er et specielt system, ja man kunne endda sige noget privat eller personligt. Det er baggrunden for, at frimureri ofte betegnes som en livsstil – som hos den enkelte broder kan udmønte sig i en helt privat og personlig livsholdning.
Som broder i Cirkel-Ordenen lærer du, at uden kærlighed, omsorg og barmhjertighed, spontanitet og impulsivitet, ydmyghed og hengivenhed, kommer vi ingen vegne i den kongelige kunst, en kunst som foreskriver os, at være klar i tanke, ord og handling, vi skal være stolte, åbne og ærlige, ikke mindst om egne fejl. Vi skal være kærlige, udvise næstekærlighed, vi skal i det hele taget være et godt og lysende eksempel på hvad en levende bevidsthed kan give af indre og ydre styrke.
Bruger man disse fundamentale livsregler, som frimureriet lærer os, så hæver man livskvaliteten, ikke blot for sig selv, men også for sine medmennesker. Den frimureriske lære er først noget værd, når den omplantes til det virkelige liv, hvor frimureriet kan medvirke til at skabe balance og harmoni i hverdagen.
Det er Cirkel-Ordenen klare intention at vi skal være rummelig Derfor gør vi meget for at vores tilbud bedst muligt svarer til brødrenes forventninger med hensyn til vores aktiviteter.
Naturligvis er frimureriet hovedhjørnestenen og på over halvdelen af logeaftnerne har vi optagelse, instruktion eller andre logemøder. De øvrige aftner har brødrene i høj grad mulighed for at sætte deres præg på, ved allerede fra 1. grad, at deltage i udvalgsarbejde.
Udvalgene arrangere og afholder de mange aktiviteter som er til glæde for brødrene, deres familier og ikke mindst enker efter afdøde brødre.
Vi sætter alle pris på dette samvær, som er en væsentlig del af Cirkel-Ordenens drivkraft og ånd.
Vi har stor respekt over for hinandens meninger og standpunkter. Hvad der for den ene er en evig gyldig sandhed, behøves jo ikke at være tilfældet for en anden.
Derfor er det nødvendigt for en broder i Cirkel-Ordenen ikke at betragte Ordenens lære som noget teoretisk. Det er vigtigt, at han, ved at efterleve Ordenens lære, også tilegner sig en livsholdning, der præger hans daglige færden.
Når vi mødes som brødre, mødes vi som ligemænd uden skelen til stilling og økonomisk formåen. Alle kan besidde stor livsvisdom, en visdom vi alle kan nyde godt af. Ikke alle har studeret mængder af litteratur om frimureri og etik, men kan alligevel godt rumme broderskabet og de frimureriske tanker.
Spørger man vores brødre om, hvad de får ud af være brødre i Cirkel-Ordenen, vil nogle af svarene være:
- Jeg får inspiration til en rigere tilværelse gennem arbejdet med mig selv.
- Jeg oplever rummelighed og føler mig altid velkommen.
- Jeg møder mennesker fra alle samfundslag i et ligeværdigt fællesskab.
- Jeg sætter pris på den unikke blanding af det frimureriske og det sociale.
- Jeg deltager så ofte jeg kan i de selskabelige og kulturelle aktiviteter.
- Jeg lærer såvel mine gode som dårlige sider at kende.