Sådan startede det

Heinrich Saabye, en af grundlæggerne af Cirkel-Ordenen.

Cirkel – Ordenen er en hemmelig humanitær broderorden.

6 fremsynede mænd havde gennem længere tid drøftet mulighederne for at danne et selskab der skulle bære navnet, “Cirkelordenen i Skandinavien”, for tiden omkring sidste halvdel af attenhundredtallet var en brydningstid i det danske samfund.

Der herskede udtalt social nød, hjælp fra det offentlige var et så godt som ukendt begreb, og ydedes kun som fattighjælp, og kun i yderste nødstilfælde.

Det sociale sigte har derfor, forståeligt nok, været fremherskende blandt disse mænd, ikke alene indadtil overfor medlemmerne, men også udadtil blandt syge og fattige var ønsket at hjælpe med hvad man evnede, alt med afsæt i humanitært frimureri.

Den 29. dec. 1883, en typisk december dag med småregn og et par graders varme, mødtes så disse 6 fremsynede mænd, i guldvarefabrikant M. Lassens hjem i Adelgade 17.

På mødet besluttede man så at stifte “Selskabet Cirkelordenen i Skandinavien” som et “hemmeligt selskab”. En midlertidig bestyrelse blev valgt og konstitueret. Dette blev annonceret d. 1. jan. 1884 i National Tidende, og hermed var Cirkel-Ordenen en realitet.

Her ses et uddrag af det originale stiftelsesdokument.

Det med det hemmelige skulle dengang tages helt bogstavelig. Vi kan i gamle dokumenter læse at alt materiale omkring de drøftelser, der lå forud for stiftelsen, skulle destrueres. Alle involverede måtte sværge tavshed om i al fremtid intet at røbe om de omstændigheder der, førte til dannelsen af Cirkel-Ordenen.

Det første møde efter stiftelsen blev afholdt i januar 1884 i lejede lokaler hos restauratør Kücher i Hovedvagtsgade nr. 8. Lokalerne var lejet på månedsbasis for 12 kr. pr. måned, og på mødet i februar blev så de første brødre optaget. Allerede i maj samme år måtte man flytte til Prins Wilhelms Palæ på Sct. Annæ Plads i 6 lejede lokaler hos restauratør Larsen for 400 kr. pr. år. Man havde så brugsretten over lokalerne hver torsdag fra kl. 17.

De lejede lokaler skulle tømmes for inventar efter hvert møde, da lokalerne skulle bruges til andet formål dagen efter. Inventaret var yderst sparsomt, f. eks. var mesterens bord en kasse beklædt med klæde og hvor den ene side var slået ud, så der var plads til mesterens ben.

Gennem årene har Ordenen flyttede en del indtil den fik fod under eget bord på adressen Østerbrogade 41, hvor logebygningen blev indviede i 1905. Her havde Ordenen til huse indtil lokalerne blev for trange.

I 1920 erhvervede Cirkel-Ordenen en ejendom på Frederiksberg, bestående af forhuset på Falkoner Allé 96 med tilhørende “Havehus” i gården. Havehuset var en to etagers ejendom, der havde fungeret som afholdshotel med tilhørende teatersal på øverste etage.

Den 2. marts 1920 kunne man indvie de nye lokaler herunder, logesalen i den tidligere teatersal. Cirkel-Orden var nu blevet en Frederiksberg loge.

Snart 100 år er gået siden vi flyttede til Frederiksberg, Cirkel-Ordenen har i den tid nydt godt af at stueetagen og 1. salen kunne anvendes som selskabslokale og dermed udlejes på dage hvor lokalerne ikke blev brugt til logeaktiviteter, restauratørens fuldt udrustede køkken sørge for at ingen broder behøver at gå sulten hjem efter et møde i logen.